Er du tæt på en stressramt? Synes du det er svært? Så er du bestemt ikke alene.

For lige så hårdt det kan være, at være ramt af stress, lige så svært kan det være, at være tæt på et menneske, der er ramt af stress. 

Vi er alle forskellige og noget af det følgende vil ikke give mening for dig, men hvis du kan bruge bare et enkelt råd eller to, så er jeg glad.

Her får du 11 gode råd, som kan gøre det lidt lettere for dig, som er tæt på en stressramt.

  1. Når et familiemedlem går ned med stress, er det ikke kun ham/hende der er ramt. Det påvirker hele familien og det kræver ekstra meget overskud fra dig i den periode. Så støt og hjælp så meget som du kan.
  2. Som partner til en stressramt kan det være rigtig svært at forstå, hvorfor han/hun har fået stress. Hvis du aldrig selv har mærket stress i din krop, så kan det være rigtig svært at forstå hvordan det føles og hvad der sker. Det er klart, at jo mere viden du har om stress, jo bedre vil du kunne støtte, men det er ikke din primære opgave at have viden, men at acceptere tingene som de er lige nu og give plads og ro til, at stressen kan forsvinde stille og roligt.
  3. Det kan virke helt uvirkeligt, at det menneske du kender så godt, pludselig ikke kan overskue at smutte i Netto efter fem ting til aftensmaden. Måske tænker du “Ej, nu må du da lige tage dig sammen, for det kan da ikke være så svært”. Men jo, det kan det sagtens være! En tur i Netto kan for den stressramte være fuldstændig umuligt at overskue. Man kan ikke “tage sig sammen” ud af stress. Det tager tid og kræver ro og accept af situationen.
  4. Den stressramte har brug for at skrue ned for sociale aktiviteter i en periode. Det kan være rigtig svært at overskue og rumme en masse indtryk og det kan derfor være enormt trættende at deltage socialt. Giv ham/hende plads til, at melde fra til sociale arrangementer som fødselsdage, fester og arrangementer i børnenes institutioner. Det er helt nødvendigt at skrue ned og din partners sociale liv skal nok komme tilbage i takt med at stressniveauet falder.
  5. Den der er ramt af stress har brug for så meget ro og hvile som overhovedet muligt. Det kræver noget mere af dig i en periode, hvor den stressramte har brug for støtte. Jo flere af de huslige pligter du kan gøre i hverdagen, des bedre. Madlavning, handle ind og hente børn, kan være fuldstændig uoverskueligt når man er ramt af stress. Er der evt. nogle af disse opgaver som I kan få hjælp til?
  6. Stress i familien skal løses i fællesskab. Jo mere i kan se det som et fælles projekt, jo bedre vil I komme igennem det. Snak om, hvad I hver især kan overskue og hvad der er vigtigt for jer. Den der er ramt af stress har typisk dårlig samvittighed og skyldfølelse over, at “dette skete for mig”. Snak om jeres situation og afstem forventninger med hinanden udfra den energi i begge har nu.
  7. Et menneske med stress har brug for en masse støtte, men har ikke nødvendigvis brug for en masse snak. Lav nogle afslappede ting sammen. Gå nogle ture. Se en film sammen. Drik en kop kaffe. Lav noget lækkert mad sammen og gør plads til, at I kan være sammen og hygge jer i stilhed.
  8. Giv håb og opmuntring til din partner. Som stressramt kan det være svært at se sig ud af det hele og se realistisk på situationen. Bekymringerne om fremtiden står ofte i kø og sammen med alle følelserne inden i, kan det hele føles fuldkommen uoverskueligt. Husk din partner på, at din kærlighed til ham/hende ikke er betinget af, hvor meget vedkommende præsterer. Opfrisk måske hans/hendes stærke sider og tal positivt om fremtiden.
  9. Udsæt store forandringer eller store beslutninger til der igen er mere overskud. Når man går ned med stress kan man godt have en tendens til, at ville handle sig ud af det. Sige sit job op, flytte til et nyt sted, droppe et nært venskab osv. Men sådanne store beslutninger skal træffes ud fra de bedste forudsætninger og det er ikke når man er ramt af stress og ikke rigtigt er sig selv. Så vent med de store beslutninger og forandringer til den stressramte er på højkant igen.
  10. Stress kan byde på skræmmende symptomer som blackouts, forværret eksem, hårtab osv. Selv om det kan være svært at forstå, så kommer langt de fleste sig over stressen og bliver helt sig selv igen. Men det tager tid. Hele balancen i krop – og nervesystemet skal genvindes og selv om det tid – langt mere tid end både du og den stressramte selv ønsker, så er den største gave du kan give… tålmodighed.
  11. Pas på dig selv. Det er hårdt at være pårørende til en stressramt. Støt og hjælp så meget som muligt, men sørg også for, at tanke dig selv op. Sæt tid af til motion, at se dine venner, tage til sociale arrangementer, have tid alene, eller hvad du nu har lyst til. Én ting er, at det er hårdt mens det hele står på, men du skal også være ekstra opmærksom på dig selv, når din partner får det bedre. Det er nemlig typisk, at du selv vil opleve en reaktion når din partner er ved at komme sig. Det kan nemt være eftervirkninger af den belastning du har været i, i noget tid og det skal tages alvorligt.

Vil du gerne forstå hvad stress er, hvordan det kommer til udtryk i kroppen og hvad du kan gøre lige nu og her for at sænke dit stressniveau? Så hent e-bogen “Sig farvel til stress nu”.